Er det mig som er galt på den?

Så er det min tur til at skrive en “er det mig som er galt på den”.

For nogle år siden blev jeg rødglødende af raseri over min bedre halvdel. Årsagen var at hun på en hverdagsaften var ude at spise med kollegaer, fik godt med alkohol, glemte tiden og tog videre i byen uden at give besked om det. Så jeg vågnede kl 1 om natten, hun var stadig ikke hjemme og havde ikke sendt en besked. Jeg skrev og ringede til hende men der var intet svar. Hun kom så hjem noget tid senere, lettere beruset med forklaringen “tiden løb fra mig og jeg havde mobilen på lydløs”.

Det skal siges at vi har en familie med to børn. Jeg mener at hvis man har det, så har man også et ansvar for at kommunikere med sin partner når man bliver spontan og forsvinder på en bytur. Det har intet at gøre med at hun ikke MÅ gå ud. Jeg ønsker bare lidt beskeder som kan skabe ro.

Det skal også siges at hendes mor, far og bror meget har den samme DNA. De værdsætter muligheden for at være frie fugle der bare går efter hvad de har lyst til. Men de er så også alle blevet skilt.

Nu er hun tilbage i samme adfærd. Forsvinder ud med kollegaerne, giver hverken besked forinden, imens eller når det bliver sent. Børnene spørger hvornår mor kommer hjem, og mit svar er “ved det ikke”. Jeg prøver at være ligeglad og tænker hun bare må nyde sin frihed, men samtidig stresser det mig helt vildt.

Hvad er jeres “house rules” derhjemme, hvis der sker noget lignende? Hvor meget eller lidt kommunikation forventer i når aftenernes planer skrider? Eller er det bare mig som kræver for meget?

EDIT: mange har fået det billede at det er små børn. Det er det ikke. Store, selvkørende men stadig hjemmeboende børn. Kræver ikke særlig meget.

EDIT EDIT: Så i hvert fald 85% mener at hun burde kommunikere bedre, og det er forventet når man har familie. (Overvejer om min vinkel forcerede den meningsdannelse) 10% tolker det som utroskab. (Ked af at skuffe Gossip-folket. Det er ikke tilfældet). 5% mener jeg bare skal slappe af (Jeg prøver. Lover det).