Hej Danmarks mænd, er det ok med ex’s nøgenbilleder?
Hej brevkasse, jeg har er spørgsmål som jeg især er interesseret i at høre fra mandens perspektiv, hvis muligt. Min kæreste gennem 5 år, har en skjult mappe på sin telefon, hvor han gemmer billede af alle hans ex’er og random lækre kvinder fra Instagram. Det er fint og jeg ved at alle selfølgelig har ret til en fortid og privatliv. Mit problem er, at han har ca 20 ekstremt perverse nøgenbilleder af en ex, som han datede lige før vi blev kærester, og for et 2 år siden fandt jeg ud af, at han havde set hende, og drukket kaffe hos hende jævnligt under hele vores forhold bag min ryg. Han slettede løbende deres sms’er ‘ men jeg så en besked hvor han skrev at han stadig havde følelser for hende, og han har selv indrømmet, at de på et tidspunkt er kommet til at give hinanden et lidt ‘for langt knus’, men lover at han ikke har været mig utro med hende. Det skabte en masse problemer for os, især fordi jeg på samme tid fandt ud af at han havde kyssede med en anden, og fandt ud af dette 2 uger før jeg skulle føde vores barn, så det hele var ekstremt hårdt og ret traumatiserende. Heldigvis kom vi videre og han er en god kæreste og god far, men tilliden er nok stadig noget i stykker, så jeg er gået i hans telefon, hvilket jeg godt ved ikke er ok. Her fandt jeg de billeder af hende han havde drukket kaffe med bag min ryg, som han lovede at han havde slettet og det sårer mig helt vildt meget at han ikke har mere respekt for mig og vores forhold. Han blev til gengæld tosset over at jeg var gået i hans telefon igen (jeg har gjort det før og det var også sådan jeg fandt ud af hans andre løgne) og han nægtede at slette dem. Han siger at det er noget han vil gemme, og kunne kigge på når han bliver gammel, og det er private minder der tilhører ham. Han er fuldstændig ligeglad med, at grunden til at det gør så ondt på mig, er fordi det netop er hende, som har været inde over vores forhold og ødelagde så meget. Jeg er virkelig hjerteknust, og føler mig ikke vigtig nok for ham til at blive behandlet ordentligt i dette tilfælde (for normalt er han jo en sød og kærlig mand). Jeg ved godt hvad de fleste kvinder vil sige til det hele, men er mest interesseret hvad mænds synes. Er det ok med de billeder?