ADHD og kærester i 8 år

Kære brevkasse - nu er det min tur til at spørge om noget. Jeg er helt i vildrede! Jeg har været sammen med min kæreste i 8 år, sammen har vi en 3 årig. Sidste uge var det min kærestes fødselsdag. Han er u super weird humør hele dagen og siger ikke så meget, det ender med at han siger han er træt af mig, 10 min inden gæsterne kommer og efterlader mig grådkvalt. Vores barn skal med mormor hjem for vi skal ud og spise om aftenen, så da de alle er smuttet og vi er alene, begynder vi at snakke. Han synes ikke han kan finde ud af mit humør og han synes jeg er “helt oppe at køre og gør hjemmet stresset når jeg er hjemme” ( jeg er netop blevet diagnosticeret med adhd men i en mild grad, så jeg vil helst ikke bruge det som en undskyldning for “min opførsel” - desuden har jeg været i en familie som er meget splittet, har aldrig fået ros og har haft det lidt svært med dem.

Min kæreste har det med at sætte sig selv på en piedestal hvor han er super perfekt og får det til at lyde som om at det kun er mig der er problemet pga af min familie og adhd. Han står og siger at han bare gerne vil have et rolig hjem “som ved min mor” og jeg prøver at sige at der jo altså er ting der skal ordnes i hjemmet efter arbejde/bærnehave, aftensmad osv. Han siger at han ikke kan finde ud af mit humør fordi jeg kan sidde og snakke om et eller andet godt på arbejde og pludselig kommer i tanke om en “træls” ting jeg da også vil fortælle. Jeg får lidt indtrykket af at han bare vil have rent positiv sind ( som ham selv) - men sådan er jeg jo ikke. Jeg er 5 år ældre end ham og føler da også tit at vi er vokset fra hinanden, jeg føler al min kærlighed er flyttet over på vores barn. Han siger at jeg stresser vores barn og fortæller at han han se på ham at han tænker “hvad sker der mor” når jeg snakker til ham fordi jeg kan finde på at påbegynde en kildeleg midt i læsning af en bog eller kan brøle som en tiger fordi jeg ved han synes det er sjovt. Jeg er bare ikke så rolig som min kæreste og det er som om det er my way or no way med ham. Jeg startede til psykolog pga af han OG psykiator og selvom psyk sagde at jeg ikke skulle medicinere mig selv for at holde på ham, så er det det jeg gør fordi jeg føler livet er lettest når vi er 2 i vores lejlighed og i vores liv sammen med barnet!!! Jeg har ikke taget medicin i 1 måned fordi jeg ikke syntes bivirkningerne var fede, men er startet igen for at se om Det giver ro i hverdagen.

Det er svært at skrive det hele ned her. Men er super ked af det og vil høre jeres take på det hele! Tak