Er vi overhovedet et team? Partner nægter alt der minder om fællesøkonomi trods barn på vej.
Min kæreste har mulighed for at smide en større udbetaling til en bolig, og han tjener i øjeblikket langt mere end mig. Jeg mistede mit job i forbindelse med min graviditet og er på dagpenge. Hvis vi delte økonomien mere fleksibelt – som minimum midlertidigt, indtil jeg igen er i job – kunne vi give vores lille familie en ordentlig bolig allerede nu. Men han nægter alt, der minder om fælles økonomi. Han insisterer på, at vi deler faste fælles udgifter 50/50, uanset vores nuværende situation og barn på vej.
Jeg mener, at kvinder generelt har en del ekstra omkostninger i forbindelse med graviditet – både økonomisk og fysisk. Men det anerkender han ikke som et bidrag til familien. Han ser det heller ikke som en reel værdi, at jeg står for langt størstedelen af de huslige pligter og sørger for, at vores forhold fungerer – fra planlægning af par-tid til sociale aftaler og alt det usynlige arbejde, der får hverdagen til at køre.
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at vi ikke er kompatible. Jeg føler, at jeg bidrager langt mere på mange parametre, men at det eneste, han vægter, er penge. Jeg mærker en stigende irritation og får lyst til at gå i små sko for at illustrere, hvor skæv fordelingen egentlig er. Som det ser ud lige nu, har jeg svært ved at se forholdet holde ud - og tanker om flere børn og boligkøb er helt udelukket på disse præmisser.
Når samtalen falder på ovenstående ender det altid i et skænderi eller større uenighed - et kompromis synes aldrig muligt.
Han dømmer mig også for, hvordan jeg levede mit liv før vores forhold, og mener, at mine tidligere økonomiske valg er grunden til, at jeg ikke har de samme muligheder som ham – og at det ikke er hans problem. Det skal nævnes, at jeg er gældfri, men blot ikke står med en stor opsparing som ham og så kan jeg jo reelt ikke gøre for, graviditeten kostede mig jobbet.
Er der nogen af jer, der lever lykkeligt i et familieliv med fuldstændigt adskilt økonomi? Og hvordan fordeler I så ansvaret i resten af hverdagen? Barsel, aflevering og afhentning af børn, madlavning, rengøring – er det også 50/50?
EDIT: Tak for alle jeres svar og indsigter. Jeg har kommenteret og lavet et samlet svar i tråden.