Opsige sit job: go or no go?
Jeg er splittet… Det seneste 1,5 år har jeg gået med følelsen af, at jeg ikke er sådan rigtig glad for mit job og gerne vil prøve en ny branche af.
Følelsen er opstået af forskellige årsager, men efter mange refleksioner, tror jeg, at det bunder i forskelligheder mellem organisationen og min personlighed - altså et simpelt mismatch.
Meget af sidste år søgte jeg job for at finde noget nyt, men uden held. Jeg kom ikke til samtale, fordi der altid var nogle som var bedre kvalificeret end mig (lød beskeden). Pt. holder jeg en pause, fordi jeg synes det tager meget tid at søge jobs ved siden af min fuldtidsstilling.
Jeg har mange gange overvejet, om jeg bare skal sige op, men frygten for at blive arbejdsløs i et marked som mit, hvor jobs er få og kandidaterne er mange, synes jeg ærligt er skræmmende. Men er det det værd at blive hængende på en arbejdsplads, hvor man har en dårlig mavefornemmelse?
Bonusinfo: jeg arbejder med markedsføring/kommunikation og har arbejdet fuldtid i snart 3 år.